1 Dink, HERE, aan wat oor ons gekom het, sien en aanskou ons smaad.
2 Ons erfdeel het na vreemdes oorgegaan, ons huise na uitlanders.
3 Ons het wese geword, sonder 'n vader, ons moeders is soos weduwees.
4 Ons water drink ons vir geld, ons hout kom teen betaling in.
5 Ons vervolgers is op ons nek; ons is afgemat sonder dat daar rus aan ons gegun word.
6 Na Egipte het ons die hand uitgestrek, na Assur om met brood versadig te word.
7 Ons vaders het gesondig; hulle is daar nie meer nie, en ons dra hulle ongeregtighede.
8 Knegte heers oor ons, niemand ruk ons uit hulle hand weg nie.
9 Met lewensgevaar bring ons ons brood in vanweë die swaard van die woestyn.
10 Ons vel gloei soos 'n oond vanweë die gloed van die honger.
11 Hulle het vroue in Sion onteer, jonkvroue in die stede van Juda.
12 Vorste is deur hulle hand opgehang, die persoon van die grysaards nie geëer nie.
13 Jongmanne dra die handmeul, en seuns struikel onder die drag hout.
14 Die oudstes is nie meer in die poort nie, die jongmanne sonder hulle snarespel.
15 Die vreugde van ons hart het opgehou, ons koordans het in treurigheid verander.
16 Die kroon van ons hoof het geval; wee ons, dat ons gesondig het.
17 Hierom het ons hart krank geword, hierom is ons oë verduister:
18 ter wille van die berg Sion wat woes lê, waar die jakkalse op rondloop.
19 U, HERE, sit vir ewig, u troon is van geslag tot geslag.
20 Waarom sou U ons vir altyd vergeet, ons verlaat tot in lengte van dae?
21 Bekeer ons tot U, HERE, dan sal ons ons bekeer; vernuwe ons dae soos in die voortyd.
22 Of het U ons heeltemal verwerp, is u toorn teen ons alte groot?
1 Kom i hu, Herre, det som har hendt oss, sku og se hvor vi blir hånet!
2 Vår arv er gått over til fremmede, våre hus til utlendinger.
3 Vi er blitt farløse, har ingen far; våre mødre er som enker.
4 Vi må kjøpe det vann vi drikker, vår ved må vi betale.
5 Våre forfølgere er på nakken av oss; vi er trette, vi får ingen hvile.
6 Til Egypten har vi overgitt oss, og til Assyria, for å bli mettet med brød.
7 Våre fedre har syndet, de er ikke mere; vi bærer deres misgjerninger.
8 Træler hersker over oss; ingen river oss ut av deres hånd.
9 Med fare for vårt liv henter vi vårt brød, truet av ørkenens sverd.
10 Vår hud brenner som en ovn av hungerens luer.
11 Kvinner har de krenket i Sion, jomfruer i Judas byer.
12 Fyrster har de hengt, de gamles åsyn har de ikke hedret.
13 Unge menn bar kvernen, og gutter segnet under vedbøren.
14 De gamle sitter ikke mere i porten, de unge menn ikke mere ved sin strengelek.
15 Med vårt hjertes glede er det forbi, vår dans er omskiftet til sorg.
16 Kronen er falt av vårt hode; ve oss, vi har syndet.
17 Derfor er vårt hjerte sykt, derfor er våre øine blitt dimme,
18 for Sions bergs skyld, som er øde; rever løper om på det.
19 Du, Herre, troner til evig tid, din trone blir fra slekt til slekt.
20 Hvorfor skulde du glemme oss evig, forlate oss for så lang en tid?
21 Herre, før oss atter til dig, så vi kan komme tilbake! Forny våre dager, så de blir som i fordums tid!
22 For skulde du rent ha forkastet oss? Skulde du være så storlig vred på oss?