1 'n Bedevaartslied. Alreeds te veel het hulle my as vyand behandel van my jeug af -- laat Israel dit sê --
2 alreeds te veel het hulle my as vyand behandel van my jeug af; tog het hulle my nie oorwin nie.
3 Ploeërs het op my rug geploeg; hulle het hul vore lank getrek.
4 Die HERE is regverdig: Hy het die toue van die goddelose afgekap.
5 Laat hulle beskaamd staan en agteruitwyk, almal wat Sion haat.
6 Laat hulle word soos gras op die dakke wat verdor voordat 'n mens dit uittrek,
7 waarmee die maaier sy hand en die gerwebinder sy arm nie vul nie.
8 Sodat die wat verbygaan, nie sê nie: Die seën van die HERE oor julle! Ons seën julle in die Naam van die HERE.
1 En sang ved festreisene. Meget har de trengt mig fra min ungdom av - så sie Israel -
2 meget har de trengt mig fra min ungdom av; men de har ikke fått overhånd over mig.
3 Min rygg har plogmenn pløid, de har gjort sine furer lange.
4 Herren er rettferdig, han har avhugget de ugudeliges rep.
5 De skal bli til skamme og vike tilbake alle de som hater Sion,
6 de skal bli som gress på takene, som er visnet før det blir rykket op:
7 Høstmannen fyller ikke sin hånd, ei heller den som binder kornbånd, sitt fang.
8 Og de som går forbi, sier ikke: Herrens velsignelse være over eder, vi velsigner eder i Herrens navn!