1 'n Psalm van Dawid, by die gedenkoffer.

2 o HERE, straf my nie in u toorn nie en kasty my nie in u grimmigheid nie.

3 Want u pyle het in my ingedring, en u hand het op my neergedaal.

4 Daar is geen heel plek in my vlees vanweë u grimmigheid nie; daar is niks gesond in my gebeente vanweë my sonde nie.

5 Want my ongeregtighede gaan oor my hoof; soos 'n swaar pak het hulle vir my te swaar geword.

6 My wonde stink, hulle dra vanweë my dwaasheid.

7 Ek is krom, heeltemal geboë; die hele dag gaan ek in die rou;

8 want my lendene is vol ontsteking, en daar is geen heel plek in my vlees nie.

9 Ek is kragteloos en heeltemal verbrysel; ek brul van die gebons van my hart.

10 Here, voor U is al my begeertes, en my gesug is vir U nie verborge nie.

11 My hart slaan vinnig, my krag het my verlaat; en die lig van my oë, ook dit is nie by my nie.

12 Die wat my liefhet en my vriende is, staan opsy vir my kwaal, en my nabestaandes het ver gaan staan;

13 en die wat my lewe soek, span strikke; en die wat my ongeluk soek, spreek van ondergang, en hulle bedink die hele dag bedrog.

14 Maar ek is soos 'n dowe: ek hoor nie, en soos 'n stomme wat sy mond nie oopmaak nie.

15 Ja, ek is soos 'n man wat nie hoor nie en in wie se mond geen teëspraak is nie;

16 want op U, HERE, wag ek; U sal verhoor, Here my God!

17 Want ek het gesê: Laat hulle net nie bly wees oor my nie! Hulle wat by die wankeling van my voet hul groot maak teen my!

18 Want ek is klaar om te val, en my smart is altyddeur voor my.

19 Ja, my ongeregtigheid bely ek, ek is bekommerd oor my sonde.

20 Maar my vyande lewe, hulle is magtig; en die wat my valslik haat, is groot in aantal.

21 En die wat kwaad vir goed vergeld, behandel my vyandig, omdat ek die goeie najaag.

22 Verlaat my nie, o HERE! My God, wees nie ver van my af nie! [ (Psalms 38:23) Maak tog gou om my te help, Here, my heil! ]

1 En salme av David; til ihukommelse.

2 Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!

3 For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.

4 Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.

5 For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.

6 Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.

7 Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.

8 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.

9 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.

10 Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.

11 Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.

12 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.

13 Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.

14 Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.

15 Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.

16 For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!

17 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.

18 For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.

19 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.

20 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.

21 Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.

22 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!

23 Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!