1 'n Psalm van Asaf. Die God van die gode, die HERE, spreek en roep die aarde, van die opgang van die son af tot sy ondergang toe.
2 Uit Sion, die volkomenheid van skoonheid, verskyn God in ligglans.
3 Onse God kom en kan nie swyg nie. Vuur verteer voor sy aangesig, en rondom Hom storm dit geweldig.
4 Hy roep na die hemel daarbo, en na die aarde, om sy volk te oordeel:
5 Versamel my gunsgenote vir My, hulle wat my verbond by die offer sluit!
6 En -- die hemele verkondig sy geregtigheid, want God staan gereed om te oordeel! Sela.
7 Hoor, my volk, dat Ek kan spreek; Israel, dat Ek jou dit kan inskerp: Ek is God, jou God!
8 Oor jou offers bestraf Ek jou nie, en jou brandoffers is altyddeur voor My.
9 Ek hoef uit jou huis geen stier te neem of bokke uit jou krale nie;
10 want al die wilde diere van die bos is myne, die vee op berge by duisende.
11 Ek ken al die voëls van die berge, en wat roer op die veld, is van My.
12 As Ek honger het, sal Ek jou dit nie sê nie; want die wêreld is myne en sy volheid.
13 Sou Ek vleis van stiere eet of bloed van bokke drink?
14 Offer dank aan God, en betaal jou geloftes aan die Allerhoogste;
15 en roep My aan in die dag van benoudheid: Ek sal jou uithelp, en jy moet My eer.
16 Maar aan die goddelose sê God: Wat vertel jy nog my insettinge en neem jy my verbond in jou mond --
17 terwyl jy die tug haat en my woorde agter jou werp?
18 As jy 'n dief sien, dan geval dit jou by hom, en jou deel is met die egbrekers.
19 Jou mond laat jy los in boosheid, en jou tong vleg bedrog.
20 Jy sit en praat teen jou broer, die seun van jou moeder beskimp jy.
21 Hierdie dinge het jy gedoen, en sou Ek swyg? Jy dink Ek is net soos jy! Ek gaan jou straf en jou dit ordelik voor oë stel.
22 Verstaan dit tog, o Godvergeters, sodat Ek nie verskeur sonder dat iemand red nie.
23 Die een wat dank offer, eer My; en die een wat op sy weg ag gee, hom sal Ek die heil van God laat geniet.
1 En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller på jorden fra solens opgang til dens nedgang.
2 Fra Sion, skjønnhetens krone, stråler Gud frem.
3 Vår Gud kommer og skal ikke tie; ild fortærer for hans åsyn, og omkring ham stormer det sterkt.
4 Han kaller på himmelen der oppe og på jorden for å dømme sitt folk:
5 Samle til mig mine fromme, som har inngått pakt med mig om offer!
6 Og himmelen kunngjør hans rettferdighet; for Gud er den som skal dømme. Sela.
7 Hør, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.
8 Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.
9 Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.
10 For mig hører alle dyr i skogen til, dyrene på fjellene i tusentall.
11 Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som rører sig på marken, står for mig.
12 Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig hører jorderike til og alt det som fyller det.
13 Mon jeg skulde ete oksers kjøtt og drikke bukkers blod?
14 Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt,
15 og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.
16 Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?
17 Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.
18 Når du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gjør du felles sak.
19 Din munn slipper du løs med ondt, og din tunge spinner sammen svik.
20 Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors sønn.
21 Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine øine.
22 Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal sønderrive, og det er ingen som redder!
23 Den som ofrer takksigelse, ærer mig, og den som går den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.