1 Vir die musiekleier; op die wysie van: "Die Duif van die ver Terebinte." Van Dawid. 'n Gedig, toe die Filistyne hom gevang het in Gat.

2 Wees my genadig, o God, want mense vertrap my; hy wat my beveg, verdruk my die hele dag.

3 My vyande vertrap my die hele dag, want baie veg teen my in hoogmoed.

4 Die dag as ek vrees, sal ,k op U vertrou.

5 Deur God sal ek sy woord prys; ek vertrou op God, ek vrees nie; wat kan vlees my doen?

6 Die hele dag verdraai hulle my woorde; al hulle gedagtes is teen my, om kwaad te doen.

7 Hulle val aan, lê en loer -- hulle let op my hakskene net soos hulle op my lewe geloer het.

8 Ondanks hul ongeregtigheid -- sal hulle ontvlug? Werp volke neer in toorn, o God!

9 U het my omswerwinge getel; hou my trane in u kruik; is hulle nie in u boek nie?

10 Dan sal my vyande agteruitwyk op die dag as ek roep; dit weet ek dat God aan my kant is.

11 Deur God sal ek die woord prys; deur die HERE sal ek die woord prys.

12 Ek vertrou op God, ek vrees nie; wat kan 'n mens my doen?

13 Op my, o God, rus geloftes aan U gedoen; lofoffers sal ek U betaal; [ (Psalms 56:14) want U het my siel gered van die dood -- ja, my voete van struikeling -- om te wandel voor die aangesig van God in die lig van die lewe. ]

1 Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"*; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat**. / {* kanskje melodien.} / {** 1SA 21, 10 fg.}

2 Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

3 Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

4 På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

5 Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

6 Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

7 De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

8 Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

9 Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

10 Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

11 Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

12 Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

13 På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.

14 For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.