1 'n Psalm van Dawid, toe hy in die woestyn van Juda was.

3 So het ek U in die heiligdom aanskou, om u sterkte en u heerlikheid te sien.

4 Want u goedertierenheid is beter as die lewe; my lippe moet U prys.

5 So sal ek U prys my lewe lank, in u Naam my hande ophef.

6 Soos met vet en vettigheid sal my siel versadig word, en my mond sal roem met jubelende lippe

7 as ek aan U dink op my bed, in die nagwake oor U peins.

8 Want U was 'n hulp vir my, en in die skaduwee van u vleuels sal ek jubel.

9 My siel is aan U verkleef; u regterhand ondersteun my.

10 Maar hulle wat soek om my lewe te verderwe, hulle sal kom in die onderste plekke van die aarde.

11 Hy sal oorgelewer word in die mag van die swaard; die deel van die jakkalse sal hulle word. [ (Psalms 63:12) Maar die koning sal bly wees in God; elkeen wat by Hom sweer, sal hom beroem; want die mond van die leuensprekers sal gestop word. ]

1 En salme av David, da han var i Juda ørken.

2 Gud! Du er min Gud, jeg søker dig årle; min sjel tørster efter dig, mitt kjød lenges efter dig i et tørt og vansmektende land, hvor det ikke er vann.

3 Således har jeg skuet dig i helligdommen, idet jeg så din makt og din herlighet.

4 For din miskunnhet er bedre enn livet; mine leber priser dig.

5 Således vil jeg love dig mitt liv igjennem; i ditt navn vil jeg opløfte mine hender.

6 Min sjel skal bli mettet som av marg og fett, og med jublende leber skal min munn lovprise dig.

7 Når jeg kommer dig i hu på mitt leie, tenker jeg på dig gjennem nattevaktene.

8 For du har vært min hjelp, og under dine vingers skygge jubler jeg.

9 Min sjel henger ved dig; din høire hånd holder mig oppe.

10 Og de som står mig efter livet for å ødelegge det, de skal komme til jordens nederste dyp.

11 De skal gis sverdet i vold, bli til rov for rever.

12 Og kongen skal glede sig i Gud; hver den som sverger ved ham, skal prise sig lykkelig, for løgneres munn skal tilstoppes.