1 By U, o HERE, skuil ek: laat my nie vir altyd beskaamd staan nie!

2 Red my deur u geregtigheid en bevry my; neig u oor tot my en verlos my!

3 Wees vir my 'n rots om in te woon, om gedurig in te gaan; U wat bevel gegee het om my te verlos, want U is my rots en my bergvesting.

4 My God, red my uit die hand van die goddelose, uit die mag van hom wat onreg doen, en van die geweldenaar.

5 Want U is my verwagting, Here HERE, my vertroue van my jeug af.

6 Op U het ek gesteun van die geboorte af, van die moederskoot af is U my bevryder; oor U is my lof altyddeur.

7 Ek was vir baie soos 'n wonder; maar U is my magtige toevlug.

8 My mond is vol van u lof, die hele dag van u roem.

9 Verwerp my nie in die tyd van die ouderdom nie, verlaat my nie as my krag gedaan is nie.

10 Want my vyande praat van my, en die wat op my lewe loer, hou saam raad

11 en sê: God het hom verlaat; agtervolg en gryp hom, want daar is geen redder nie!

12 o God, wees nie ver van my af nie; my God, maak tog gou om my te help!

13 Laat hulle wat my as vyand behandel, beskaamd staan, verteer word; laat hulle wat my ongeluk soek, hulleself toedraai in smaad en skande.

14 Maar ,k sal altyddeur hoop en al u lof vermeerder.

15 My mond sal u geregtigheid vertel, die hele dag u heil; want ek ken nie die maat daarvan nie.

16 Ek sal kom met die magtige dade van die Here HERE; ek sal u geregtigheid vermeld, die van U alleen.

17 o God, U het my geleer van my jeug af, en tot nou toe verkondig ek u wonders.

18 En ook tot die ouderdom en die grysheid toe -- o God, verlaat my nie, totdat ek aan die volgende geslag u arm verkondig, aan almal wat sal kom, u mag.

19 Ook is u geregtigheid, o God, tot in die hoogte; U wat groot dinge gedoen het, o God, wie is soos U?

20 U wat my baie en bange node laat sien het, sal my weer lewend maak en my weer ophaal uit die watervloede van die aarde.

21 Vermeerder my grootheid, en wend U om en troos my.

22 So wil ek U dan ook loof met die instrument van die harp, u trou, my God! Ek wil psalmsing tot u eer op die siter, o Heilige van Israel!

23 My lippe sal jubel as ek psalmsing tot u eer, en my siel, wat U verlos het.

24 Ook sal my tong u geregtigheid die hele dag prys, want hulle het beskaamd gestaan, want hulle wat my ongeluk soek, het rooi van skaamte geword.

1 Til dig, Herre, setter jeg min lit; la mig aldri i evighet bli til skamme!

2 Utfri mig og redd mig ved din rettferdighet! Bøi ditt øre til mig og frels mig!

3 Vær mig en klippe til bolig, dit jeg alltid kan gå, du som har fastsatt frelse for mig! For du er min klippe og min festning.

4 Min Gud, utfri mig av den ugudeliges hånd, av den urettferdiges og undertrykkerens vold!

5 For du er mitt håp, Herre, Herre min tillit fra min ungdom av.

6 Til dig har jeg støttet mig fra mors liv av; du er den som drog mig ut av min mors skjød; om dig vil jeg alltid synge min lovsang.

7 Som et under har jeg vært for mange, men du er min sterke tilflukt.

8 Min munn er full av din pris, hele dagen av din herlighet.

9 Forkast mig ikke i alderdommens tid, forlat mig ikke når min kraft forgår!

10 For mine fiender har sagt om mig, de som tar vare på mitt liv, rådslår tilsammen

11 og sier: Gud har forlatt ham; forfølg og grip ham, for det er ingen som redder!

12 Gud, vær ikke langt borte fra mig! Min Gud, skynd dig å hjelpe mig!

13 La dem som står mig efter livet, bli til skamme og gå til grunne! La dem som søker min ulykke, bli klædd i skam og spott!

14 Og jeg vil alltid håpe, og til all din pris vil jeg legge ny pris.

15 Min munn skal fortelle om din rettferdighet, hele dagen om din frelse; for jeg vet ikke tall derpå.

16 Jeg vil fremføre Herrens, Israels Guds veldige gjerninger, jeg vil prise din rettferdighet, din alene.

17 Gud, du har lært mig det fra min ungdom av, og inntil nu kunngjør jeg dine undergjerninger.

18 Forlat mig da heller ikke inntil alderdommen og de grå hår, Gud, inntil jeg får kunngjort din arm for efterslekten, din kraft for hver den som skal komme.

19 Og din rettferdighet, Gud, når til det høie; du som har gjort store ting, Gud, hvem er som du?

20 Du som har latt oss se mange trengsler og ulykker, du vil igjen gjøre oss levende og igjen dra oss op av jordens avgrunner.

21 Du vil øke min storhet og vende om og trøste mig.

22 Så vil jeg også prise dig med harpespill, din trofasthet, min Gud! Jeg vil lovsynge dig til citar, du Israels Hellige!

23 Mine leber skal juble, for jeg vil lovsynge dig, og min sjel, som du har forløst.

24 Min tunge skal også hele dagen tale om din rettferdighet; for de er blitt til spott, de er blitt til skamme, de som søker min ulykke.