1 'n Psalm van Asaf. Waarlik, God is goed vir Israel, vir die wat rein van hart is.

2 Maar wat my aangaan, my voete het amper gestruikel, my voetstappe het byna uitgegly.

3 Want ek was afgunstig op die onsinniges toe ek die voorspoed van die goddelose mense sien.

4 Want daar is geen kwellings by hulle nie, gesond en vet is hulle liggaam.

5 In die moeite van sterwelinge is hulle nie, en saam met ander mense word hulle nie geplaag nie.

6 Daarom is die trots om hulle soos 'n halssieraad, die geweld bedek hulle soos 'n gewaad.

7 Hulle oë puil uit van vet; die inbeeldinge van die hart loop oor.

8 Hulle spot en spreek in boosheid verdrukking; hulle spreek uit die hoogte.

9 Hulle stel hul mond teen die hemel, en hul tong wandel op die aarde.

10 Daarom draai hulle mense hul hierheen, en waters in volheid word deur hulle geslurp.

11 En hulle sê: Hoe sou God dit weet, en sou daar kennis by die Allerhoogste wees?

12 Kyk, so is die goddelose mense, en altyd onbesorg vermeerder hulle die rykdom!

13 Waarlik, tevergeefs het ek my hart rein gehou en my hande in onskuld gewas.

14 Die hele dag tog is ek geslaan, en my tugtiging was daar elke môre .

15 As ek gesê het: Ek wil ook so spreek -- dan sou ek ontrou gewees het aan die geslag van u kinders!

16 Toe het ek nagedink om dit te verstaan, maar dit was moeite in my oë,

17 totdat ek in die heiligdomme van God ingegaan en op hulle einde gelet het.

18 Waarlik, U stel hulle op gladde plekke; U laat hulle in puin val.

19 Hoe word hulle in 'n oomblik 'n voorwerp van verbasing, vergaan hulle, raak hulle tot niet deur verskrikkinge!

20 Soos 'n droom nadat 'n mens wakker word, o Here, so verag U, as U opwaak, hulle beeld!

21 Toe my hart bitter gestemd en ek in my niere geprikkel was,

22 toe was ,k dom en het niks geweet nie; ek was 'n dier by U.

23 Nogtans is ek altyddeur by U; U het my regterhand gevat.

24 U sal my lei deur u raad en my daarna in heerlikheid opneem.

25 Wie het ek buiten U in die hemel? Buiten U begeer ek ook niks op die aarde nie.

26 Al beswyk my vlees en my hart -- God is die rots van my hart en my deel tot in ewigheid.

27 Want kyk, die wat hulle ver van U af hou, vergaan; U roei almal uit wat van U afhoereer.

28 Maar wat my aangaan, dit is vir my goed om naby God te wees; in die Here HERE het ek my toevlug gestel, om al u werke te vertel.

1 En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.

2 Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.

3 For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.

4 For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.

5 De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.

6 Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.

7 Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.

8 De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.

9 De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.

10 Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig*. / {* d.e. de nyter stor lykke.}

11 Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?

12 Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.

13 Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;

14 jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.

15 Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således*, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt. / {* SLM 73, 13. 14.}

16 Og jeg tenkte efter for å forstå dette*; det var en plage i mine øine / {* SLM 73, 3-14.}

17 - inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.

18 Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.

19 Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.

20 Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.

21 Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,

22 da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.

23 Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.

24 Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.

25 Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.

26 Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.

27 For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor*. / {* d.e. i utroskap bryter pakten med dig.}

28 Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.