1 Vir die musiekleier; op die wysie van: "Jedutun." 'n Psalm van Asaf.

2 My stem is tot God en ek roep; my stem is tot God, dat Hy na my kan luister.

3 Op die dag van my benoudheid soek ek die HERE; snags bly my hand uitgestrek sonder om moeg te word; my siel weier om getroos te word.

4 As ek aan God dink, moet ek steun; peins ek, dan versmag my gees. Sela.

5 U hou my ooglede oop; ek is onrustig en kan nie spreek nie.

6 Ek dink oor die dae van die voortyd, oor die ou, ou jare.

7 Ek wil dink aan my snarespel in die nag, wil peins met my hart, en my gees deurvors:

8 Sal die Here vir altyd verstoot en verder nie meer goedgunstig wees nie?

9 Hou sy goedertierenheid vir altyd op? Is dit met die belofte gedaan van geslag tot geslag?

10 Het God vergeet om genadig te wees? Of het Hy in toorn sy barmhartighede toegesluit? Sela.

11 Toe het ek gesê: Dit is my grootste bekommernis dat die regterhand van die Allerhoogste verander!

12 Ek dink aan die dade van die HERE; ja, ek wil dink aan u wonders uit die voortyd

13 en al u werk oordink, en ek wil peins oor u dade.

14 o God, u weg is in heiligheid. Wie is 'n groot God soos God?

15 U is die God wat wonders doen; U het u sterkte onder die volke bekend gemaak.

16 U het u volk met 'n sterk arm verlos, die kinders van Jakob en van Josef. Sela.

17 Die waters het U gesien, o God, die waters het U gesien, hulle het gebewe; ja, die watervloede het gesidder.

18 Die wolke het water uitgegiet, die hemele het donder laat hoor, ook het u pyle rondgevlieg.

19 U rollende donder het weerklink; bliksems het die wêreld verlig; die aarde het gesidder en gebewe.

20 U weg was in die see en u paaie in groot waters, en u spore was nie te beken nie. [ (Psalms 77:21) U het u volk soos skape gelei deur die hand van Moses en A„ron. ]

1 Til sangmesteren, for Jedutun*; av Asaf; en salme. / {* SLM 62, 1.}

2 Min røst er til Gud, og jeg vil rope; min røst er til Gud, og han vil vende øret til mig.

3 På min nøds dag søker jeg Herren; min hånd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig trøste.

4 Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min ånd vansmekter. Sela.

5 Du holder mine øine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.

6 Jeg tenker på fordums dager, på de lengst fremfarne år.

7 Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min ånd ransaker.

8 Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved å vise nåde?

9 Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans løfte blitt til intet slekt efter slekt?

10 Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? Sela.

11 Jeg sier: Dette er min plage, det er år fra den Høiestes høire hånd.

12 Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.

13 Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og på dine store gjerninger vil jeg grunde.

14 Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?

15 Du er den Gud som gjør under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.

16 Du har forløst ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. Sela.

17 Vannene så dig, Gud, vannene så dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.

18 Skyene utøste vann, himlene lot sin røst høre, ja dine piler fløi hit og dit.

19 Din tordens røst lød i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.

20 Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.

21 Du førte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd.