1 Vir die musiekleier; op die Gittiet. 'n Psalm van Asaf.

3 Hef aan 'n lied en laat die tamboeryn klink, die lieflike siter saam met die harp.

4 Blaas die basuin op nuwemaan, op volmaan vir ons feesdag.

5 Want dit is 'n insetting vir Israel, 'n verordening van die God van Jakob.

6 Hy het dit ingestel as getuienis in Josef toe Hy uitgetrek het teen Egipteland. 'n Taal wat ek nie geken het nie, het ek gehoor:

7 Ek het sy skouer bevry van die las, sy hande het die mandjie gelos.

8 In die nood het jy geroep, en Ek het jou uitgered; Ek het jou geantwoord in die skuilplek van die donder; Ek het jou getoets by die waters van M,riba. Sela.

9 Hoor, my volk, en Ek wil jou dit inskerp; Israel, as jy tog na My wou luister!

10 Daar mag by jou geen vreemde god wees nie, en voor 'n uitlandse god mag jy jou nie neerbuig nie.

11 Ek is die HERE jou God wat jou laat optrek het uit Egipteland; maak jou mond wyd oop, dat Ek dit kan vul.

12 Maar my volk het na my stem nie geluister nie, en Israel was vir My nie gewillig nie.

13 Toe het Ek hulle oorgegee aan die verhardheid van hul hart, dat hulle in hul eie planne kon wandel.

14 Ag, as my volk maar na My wou luister, Israel in my weë wou wandel!

15 Gou sou Ek hul vyande onderwerp en my hand teen hul teëstanders uitstrek.

16 Die haters van die HERE sou kruipende na Hom toe kom; maar hulle tyd sou vir ewig wees. [ (Psalms 81:17) Ja, Hy sou hulle voed met die beste van die koring; en met heuning uit die rots sou Ek jou versadig. ]

1 Til sangmesteren, efter Gittit*; av Asaf. / {* SLM 8, 1.}

2 Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!

3 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!

4 Støt i basun i måneden*, ved fullmånen, på vår høitids dag! / {* 2MO 12, 2 fg.}

5 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.

6 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han* drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:** / {* d.e. Josef.} / {** 5MO 4, 33 fg. 5, 22 fg.}

7 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.

8 I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. Sela.

9 Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:

10 Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.

11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!

12 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.

13 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.

14 O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!

15 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.

16 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.

17 Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.