1 Dann redete Jesus zu den Volksmengen und zu seinen Jüngern und sprach:

2 Die Schriftgelehrten und die Pharisäer haben sich auf Moses' Stuhl gesetzt.

3 Alles nun, was irgend sie euch sagen, tut und haltet; aber tut nicht nach ihren Werken, denn sie sagen es und tun's nicht.

4 Sie binden aber schwere und schwer zu tragende Lasten und legen sie auf die Schultern der Menschen, aber sie wollen sie nicht mit ihrem Finger bewegen.

5 Alle ihre Werke aber tun sie, um sich vor den Menschen sehen zu lassen; denn sie machen ihre Denkzettel S. [5.Mose 6,8]; [11,18] breit und die Quasten S. [4.Mose 15,37-39] groß.

6 Sie lieben aber den ersten Platz bei den Gastmählern und die ersten Sitze in den Synagogen

7 und die Begrüßungen auf den Märkten und von den Menschen Rabbi, Rabbi! genannt zu werden.

8 Ihr aber, laßt ihr euch nicht Rabbi nennen; O. ihr sollt nicht... genannt werden; so auch [V. 10] denn einer ist euer Lehrer, ihr alle aber seid Brüder.

9 Ihr sollt auch nicht jemand auf der Erde euren Vater nennen; denn einer ist euer Vater, der in den Himmeln ist.

10 Laßt euch auch nicht Meister Eig. Lehrmeister, od. Führer nennen; denn einer ist euer Meister, Eig. Lehrmeister, od. Führer der Christus.

11 Der Größte W. Der Größere aber unter euch soll euer Diener sein.

12 Wer irgend aber sich selbst erhöhen wird, wird erniedrigt werden; und wer irgend sich selbst erniedrigen wird, wird erhöht werden.

13 Wehe aber euch, Schriftgelehrten und Pharisäer, Heuchler! Denn ihr verschließet das Reich der Himmel vor den Menschen; denn ihr gehet nicht hinein, noch laßt ihr die Hineingehenden eingehen.

14 (Dieser Vers gehört nicht zum ursprünglichen Text des Matthäusevangeliums.)

15 Wehe euch, Schriftgelehrte und Pharisäer, Heuchler! Denn ihr durchziehet das Meer und das Trockene, um einen Proselyten zu machen; und wenn er es geworden ist, so machet ihr ihn zu einem Sohne der Hölle, zwiefältig mehr als ihr.

16 Wehe euch, blinde Leiter! Die ihr saget: Wer irgend bei dem Tempel der eigentl. Tempel, das Heiligtum; so auch weiterhin in diesem Kapitel schwören wird, das ist nichts; wer aber irgend bei dem Golde des Tempels schwören wird, ist schuldig. dh. verpflichtet, den Eid zu halten; so auch [V. 18]

17 Narren und Blinde! Denn was ist größer, das Gold, oder der Tempel, der das Gold heiligt?

18 Und: Wer irgend bei dem Altar schwören wird, das ist nichts; wer aber irgend bei der Gabe schwören wird, die auf ihm ist, ist schuldig.

19 Narren und Blinde! Denn was ist größer, die Gabe oder der Altar, der die Gabe heiligt?

20 Wer nun bei dem Altar schwört, schwört bei demselben und bei allem, was auf ihm ist.

21 Und wer bei dem Tempel schwört, schwört bei demselben und bei dem, der ihn bewohnt. O. bewohnt hat; oder ihn zu seinem Wohnsitz genommen hat

22 Und wer bei dem Himmel schwört, schwört bei dem Throne Gottes und bei dem, der darauf sitzt.

23 wehe euch, Schriftgelehrte und Pharisäer, Heuchler! Denn ihr verzehntet die Krausemünze und den Anis und den Kümmel, und habt die wichtigeren Dinge des Gesetzes beiseite gelassen: das Gericht und die Barmherzigkeit und den Glauben; O. die Treue diese hättet ihr tun und jene nicht lassen sollen.

24 Blinde Leiter, die ihr die Mücke seihet, das Kamel aber verschlucket!

25 Wehe euch, Schriftgelehrte und Pharisäer, Heuchler! Denn ihr reiniget das Äußere des Bechers und der Schüssel, inwendig aber sind sie voll von Raub und Unenthaltsamkeit.

26 Blinder Pharisäer! Reinige zuerst das Inwendige des Bechers und der Schüssel, auf daß auch das Auswendige derselben rein werde.

27 Wehe euch, Schriftgelehrte und Pharisäer, Heuchler! Denn ihr gleichet übertünchten Gräbern, die von außen zwar schön scheinen, inwendig aber voll von Totengebeinen und aller Unreinigkeit sind.

28 Also scheinet auch ihr von außen zwar gerecht vor den Menschen, von innen aber seid ihr voll Heuchelei und Gestezlosigkeit.

29 Wehe euch, Schriftgelehrte und Pharisäer, Heuchler! Denn ihr bauet die Gräber der Propheten und schmücket die Grabmäler der Gerechten und saget:

30 Wären wir in den Tagen unserer Väter gewesen, so würden wir nicht ihre Teilhaber an dem Blute der Propheten gewesen sein.

31 Also gebet ihr euch selbst Zeugnis, daß ihr Söhne derer seid, welche die Propheten ermordet haben;

32 und ihr, machet voll das Maß eurer Väter!

33 Schlangen! Otternbrut! Wie solltet ihr dem Gericht der Hölle entfliehen?

34 Deswegen siehe, ich sende zu euch Propheten und Weise und Schriftgelehrte; und etliche von ihnen werdet ihr töten und kreuzigen, und etliche von ihnen werdet ihr in euren Synagogen geißeln und werdet sie verfolgen von Stadt zu Stadt;

35 damit über euch komme alles gerechte Blut, das auf der Erde vergossen wurde, Eig. wird von dem Blute Abels, des Gerechten, bis zu dem Blute Zacharias', des Sohnes Barachias', den ihr zwischen dem Tempel und dem Altar ermordet habt.

36 Wahrlich, ich sage euch, dies alles wird über dieses Geschlecht kommen.

37 Jerusalem, Jerusalem, die da tötet die Propheten und steinigt, die zu ihr gesandt sind! Wie oft habe ich deine Kinder versammeln wollen, wie eine Henne ihre Küchlein versammelt unter ihre Flügel, und ihr habt nicht gewollt!

38 Siehe, euer Haus wird euch öde gelassen;

39 denn ich sage euch: Ihr werdet mich von jetzt an nicht sehen, bis ihr sprechet: »Gepriesen sei, der da kommt im Namen des Herrn!« [Ps 118,26]

1 Da talte Jesus til folket og til sine disipler og sa:

2 På Mose stol sitter de skriftlærde og fariseerne.

3 Derfor skal I gjøre og holde alt det de byder eder; men efter deres gjerninger skal I ikke gjøre. For de sier det, men de gjør det ikke;

4 de binder svære byrder, som er vanskelige å bære, og legger dem på menneskenes skuldrer, men selv vil de ikke røre dem med sin finger.

5 Men de gjør alle sine gjerninger for å sees av menneskene; for de gjør sine minnesedler brede og sine dusker store,

6 og de vil gjerne sitte øverst ved gjestebudene og ha de øverste seter i synagogene

7 og få hilsninger på torvene og kalles rabbi av menneskene.

8 Men I skal ikke la eder kalle rabbi; for en er eders mester, men I er alle brødre.

9 Og I skal ikke kalle nogen på jorden eders far; for en er eders far, han som er i himmelen.

10 Heller ikke skal I la eder kalle lærere; for en er eders lærer, Kristus.

11 Men den største blandt eder skal være eders tjener.

12 Den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.

13 Men ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som lukker himlenes rike for menneskene! for selv går I ikke der inn, og dem som er i ferd med å gå der inn, tillater I ikke å gå inn.

14 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Derfor skal I få dess hårdere dom.

15 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som farer over hav og land for å vinne en eneste tilhenger, og når han er blitt det, gjør I ham til et helvedes barn, to ganger verre enn I selv er!

16 Ve eder, I blinde veiledere, som sier: Om nogen sverger ved templet, det er intet; men den som sverger ved gullet i templet, han er bundet!

17 I dårer og blinde! hvad er størst, gullet, eller templet som helliger gullet?

18 Og: Om nogen sverger ved alteret, det er intet; men den som sverger ved den offergave som ligger på det, han er bundet.

19 I blinde! hvad er størst, offergaven, eller alteret som helliger gaven?

20 Derfor, den som sverger ved alteret, han sverger ved det og ved alt det som ligger på det,

21 og den som sverger ved templet, han sverger ved det og ved ham som bor i det,

22 og den som sverger ved himmelen, han sverger ved Guds trone og ved ham som sitter på den.

23 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som gir tiende av mynte og anis og karve, og ikke enser det som veier tyngre i loven: rett og barmhjertighet og trofasthet! Dette burde gjøres, og det andre ikke lates ugjort.

24 I blinde veiledere, som avsiler myggen, men sluker kamelen!

25 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som renser beger og fat utvendig, men innvendig er de fulle av rov og griskhet!

26 Du blinde fariseer! rens først begeret og fatet innvendig, forat det også kan bli rent utvendig!

27 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som ligner kalkede graver, som utvendig er fagre å se til, men innvendig er fulle av dødningeben og all urenhet!

28 Således synes også I utvendig rettferdige for menneskene, men innvendig er I fulle av hykleri og urettferdighet.

29 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som bygger profetenes graver og pryder de rettferdiges gravsteder og sier:

30 Hadde vi levd i våre fedres dager, da hadde vi ikke vært medskyldige med dem i profetenes blod!

31 Så gir I da eder selv det vidnesbyrd at I er deres barn som slo profetene ihjel;

32 fyll da også I eders fedres mål!

33 I slanger! I ormeyngel! hvorledes kan I undfly helvedes dom?

34 Derfor, se, jeg sender til eder profeter og vismenn og skriftlærde; nogen av dem skal I slå ihjel og korsfeste, og nogen av dem skal I hudstryke i eders synagoger og forfølge fra by til by,

35 forat det skal komme over eder alt det rettferdige blod som er utøst på jorden, fra den rettferdige Abels blod inntil Sakarias', Barakias' sønns blod, han som I slo ihjel mellem templet og alteret;

36 sannelig sier jeg eder: Alt dette skal komme over denne slekt.

37 Jerusalem! Jerusalem! du som slår ihjel profetene, og stener dem som er sendt til dig! hvor ofte jeg vilde samle dine barn, likesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger! Og I vilde ikke.

38 Se, eders hus skal lates eder øde.

39 For jeg sier eder: Fra nu av skal I ikke se mig før I sier: Velsignet være han som kommer i Herrens navn!