1 Cantico di Maalot. IO ho gridato al Signore, quando sono stato in distretta, Ed egli mi ha risposto.

2 O Signore, riscuoti l’anima mia dalle labbra bugiarde, E dalla lingua frodolente.

3 Che ti darà, e che ti aggiungerà La lingua frodolente?

4 Ella è simile a saette acute, tratte da un uomo prode; Ovvero anche a brace di ginepro

5 Ahimè! che soggiorno in Mesec, E dimoro presso alle tende di Chedar!

6 La mia persona è omai assai dimorata Con quelli che odiano la pace.

7 Io sono uomo di pace; ma, quando ne parlo, Essi gridano alla guerra

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.