1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / <* d.e. fordervende og smertefulle straffer.>

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / <* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.>

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.