Ajuda para Casais
28 Soleis er mennerne skuldige til å elska konorne sine som sine eigne likamar. Den som elskar si kona, elskar seg sjølv.
29 For aldri hev nokon hata sitt eige kjøt, men han føder og fjelgar det, liksom Kristus gjer med kyrkja;
4 Kjærleiken er langmodig, er velviljug; kjærleiken ovundast ikkje; kjærleiken briskar seg ikkje, blæs seg ikkje upp;
5 han gjer inkje usømelegt, søkjer ikkje sitt eige, illskast ikkje, gøymer ikkje på det vonde;
6 han gled seg ikkje ved urettferd, men gled seg ved sanning.
7 Alt lid han, alt trur han, alt vonar han, alt toler han.
15 Men hev de ikkje hug til å tena Herren, so vel i dag kven de vil tena, anten dei gudarne som federne dykkar austanfor Storelvi tente, eller gudarne åt amoritarne, som åtte det landet de bur i! Men eg og mitt hus me vil tena Herren.»
10 Men deim som er gifte, byd ikkje eg, men Herren, at kona ikkje må skiljast frå mannen -
11 men er ho skild frå honom, skal ho verta verande ugift eller semjast med mannen - og at ein mann ikkje må skilja seg frå kona si.
26 Vert de vreide, so synda ikkje! Lat ikkje soli ganga ned yver dykkar harm!
27 Og gjev ikkje djevelen rom!
18 De konor, ver mennerne dykkar undergjevne, so som det sømer seg i Herren!
19 De menner, elska konorne dykkar og ver ikkje beiske imot deim!
25 Legg difor av lygni og tala sanning kvar med sin næste, av di me er kvarannans lemer.
6 So er dei då ikkje lenger tvo, men eitt kjøt, og det som Gud hev bunde i hop, det skal ikkje menneskja skilja.»
25 De menner, elska konorne dykkar, liksom Kristus elska kyrkja og gav seg sjølv for henne,
33 Men de og skal elska kvar si kona som seg sjølv, og kona hava age for mannen.
4 Egteskapet vere i agt og æra hjå alle, og egtesengi usmitta! for lauslivande og horkarar skal Gud døma.
3 ikkje gjer noko av stridssykja eller lyst til tom æra, men i audmykt vyrder kvarandre høgre enn dykk sjølve.
4 Sjå ikkje kvar på sin eigen bate, men kvar på baten til dei andre og!
14 Men attåt alt dette klæd dykk i kjærleiken, som er bandet um fullkomenskapen!
15 Og Kristi fred råde i dykkar hjarto, den som de vart kalla til i ein likam, og ver takksame!
12 Klæd dykk då, som er Guds utvalde, heilage og kjære i hjarteleg miskunn, godleik, audmykt, spaklynde, langmod,
13 so de toler kvarandre og tilgjev kvarandre, um nokon hev kjæremål imot nokon! som Kristus tilgav dykk, soleis de og!
15 Sjå til at ingen gjev nokon vondt att for vondt, men stræva alltid etter det som godt er, både mot kvarandre og mot alle!
22 Den som hev funne ei kona, hev funne lukka og hev fenge ei nådegåva av Herren.
8 Og hav framfor alt inderleg kjærleik til kvarandre! for kjærleiken løyner ei mengd med synder.
3 Mannen skal gjera sin skyldnad mot kona, og like eins kona imot mannen!
4 Kona råder ikkje yver sin eigen likam, men mannen; like eins råder ikkje heller mannen yver sin eigen likam, men kona.
5 Haldt dykk ikkje frå einannan, utan etter samråd, til ei tid, so de kann liva berre for bøn, og kom so atter saman, so Satan ikkje skal freista dykk, av di de ikkje kann vera fråhaldande.
31 All illska og villska og vreide og skriking og spotting vere langt ifrå dykk liksom all vondskap!
32 Men ver gode mot kvarandre, miskunnsame, so de tilgjev kvarandre, liksom og Gud hev tilgjeve dykk i Kristus.
29 Ingen roten tale koma ut or dykkar munn, men slik tale som er god til naudsynleg uppbyggjing, so det må vera til gagn for deim som høyrer på,