13 Otte for Herren er hat til det vonde; stormod og storlæte, åtferd stygg, og ein munn full av fals eg hatar.
7 Ver ikkje vis i eigne augo, ottast Herren og vik frå det vonde.
8 Det vert til helsebot for holdet ditt, og kveik for beini dine.
10 De som elskar Herren, hata det vonde! Han tek vare på sjælerne åt sine trugne, frå handi til dei ugudlege frelsar han deim.
133 Gjer mine stig faste ved ditt ord, og lat ingen urett råda yver meg!
9 Dersom me sannar synderne våre, so er han trufast og rettferdig, so han forlet oss synderne og reinsar oss frå all urettferd.
13 og før oss ikkje ut i freisting; men frels oss frå det vonde. For riket er ditt, og magti og æra i all æva! Amen.
20 Men det som gjeng ut or menneskjet,» sagde han, «det gjer honom urein.
21 For innantil, or menneskjehjarta, kjem dei vonde tankarne: lauslivnad, tjuvskap, manndråp,
22 egteskapsbrot, girugskap, vondskap, svik, ukjurskap, ovund, gudsspotting, ovmod, vitløysa.
23 Alt dette vonde kjem innantil, og gjer menneskjet ureint.»
7 Herren skal vara deg frå alt vondt, han skal vara di sjæl.
8 Herren skal vara din utgang og din inngang frå no og til æveleg tid.
15 Sjå til at ingen gjev nokon vondt att for vondt, men stræva alltid etter det som godt er, både mot kvarandre og mot alle!
20 De tenkte å gjera meg vondt, men Gud tenkte det til det gode, av di han vilde gjera som han no hev gjort, og berga livet åt mykje folk.
12 For me hev ikkje strid mot blod og kjøt, men mot herrevelde, mot magter, mot heimsens herrar, som råder i myrkret i denne tid, mot vondskaps åndeher i himmelrømdi.
12 Hat yppar trætta, men kjærleik breider yver alle brot.
18 Herren skal fria meg frå all vond gjerning og frelsa meg inn i sitt himmelske rike. Honom vere æra i all æva! Amen.
21 Lat ikkje det vonde vinna yver deg, men vinn du yver det vonde med det gode!
14 Vakta di tunga frå det som vondt er, og lippor for svikfull tale!
15 Eg bed ikkje at du skal taka deim burt or verdi, men at du skal vara deim for det vonde.
11 Klæd dykk i Guds fulle herbunad, so de kann standa dykk imot djevelens svikråder!
5 Og ljoset skin i myrkret, og myrkret fekk ikkje magt med det.
16 Tvætta dykk, reinsa dykk! Slutta med dykkar vonde åtferd for augo mine, haldt upp med å gjera det som vondt er!
9 Soleis tala Herren, allhers drott: Seg rettvise domar og ver kjærlege og miskunnsame mot kvarandre!
10 Enkjor og farlause, framandfolk og fatige må de ikkje vera harde med, og ikkje tenkja ut vondt mot kvarandre i hjarta dykkar!
9 Lat kjærleiken utan fals; styggjest ved det vonde, haldt fast ved det gode!
17 Men eg legg dykk på hjarta, brør, at de hev augo med deim som veld usemja og støytarne mot den læra som de hev lært, og haldt dykk ifrå deim.
21 Legg difor av all ureinskap og alt som er att av vondskap, og tak med spaklynde imot ordet som er innplanta i dykk, og som er megtigt til å frelsa sjælerne dykkar!
21 men prøv alt, hald fast på det gode!
22 Haldt dykk frå vondt av alle slag!
26 Vert de vreide, so synda ikkje! Lat ikkje soli ganga ned yver dykkar harm!
27 Og gjev ikkje djevelen rom!